Den sønderjyske ellinstallationsvirksomhed Skrydstrup El-Service har startet et samarbejde med en energikonsulent og en forretningsudvikler til gavn for både kunder og virksomheden selv.

For godt et halvt år siden var Skrydstrup El-Service et traditionelt elinstallatørfirma. I dag har man udvidet med en ny specialafdeling, hvor nye og eksisterende kunder tilbydes energi- og miljøeffektivisering med udgangspunkt i deres behov.

Samarbejdet er kommet i stand som led i det såkaldte ”Transformer”-projekt, der har til formål at styrke væksten hos små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Region Syddanmark gennem samarbejde på tværs af fagområder.

I Skrydstrup El-Services tilfælde sørger virksomheden for alt lige fra at kortlægge, beskrive og analysere energiforbruget på alle typer installationer til at finde de rigtige besparelser og at stå for det endelige installationsarbejde

 

VE-kamp     Energioptimering i industrien  – Bundlinje med grøn profi  – No cure no pay